Kristian Færgemann
Jeg driver Gumbrain fra Give og arbejder med kunder i hele landet.
Over ti år med web og e-handel
Jeg har arbejdet med webshops, hjemmesider og digital markedsføring i over ti år, både for egne kunder og i en fast rolle som e-commerce manager. Det har givet mig et rimeligt overblik over både planlægningen og det praktiske arbejde bagefter.
Selve arbejdet laver jeg selv. Design, kode, opsætning af platform, SEO, mail og annoncering. Jeg bruger ikke underleverandører uden at sige det, og jeg genbruger ikke den samme skabelon fra kunde til kunde.
De fleste opgaver klarer vi over telefon, mail og skærmdeling. Giver det bedre mening at mødes, kører jeg gerne ud.
Skriv til migSådan plejer jeg at arbejde
Du taler med den, der laver arbejdet
Der er ingen projektleder eller sælger imellem os. Spørgsmål går direkte til mig, og svaret kommer fra den, der sidder med opgaven.
Prisen aftales på forhånd
Du får et tilbud, før jeg begynder. Vokser opgaven undervejs, siger jeg det, inden timerne bruges.
Jeg siger til, hvis andre er bedre
Ligger opgaven uden for det, jeg er stærk i, trækker jeg en samarbejdspartner ind eller sender dig videre. Hellere med det samme end halvvejs inde i forløbet.
Du ejer det hele
Domæne, hosting, konti og kode står i dit navn. Du kan tage det med videre, hvis du en dag vil noget andet.
Fortæl hvad du har brug for
Ring eller skriv, så finder vi ud af, om jeg er den rigtige til opgaven. Jeg svarer inden for et døgn på hverdage.